Forside
Præsentation

Korets historie
Billedgalleri
Arkiv
Links
Bliv medlem
Koncertforslag
Booking
Vedtægter

Kontakt
 





 

 

 

 

 

 

 

Kvindekoret Crescendo

 

Korets historie


Starten:
Kvindekoret ”Crescendo” blev i efteråret 1981 oprettet som ”Horsens Korskoles Kvindekor”.

Horsens Korskole var en lokal kororganisation, som var startet i 1974 af organist Søren Hedegaard Sørensen, først som et børnekor, siden udvidet med ungdomskor og voksenkor, og i 1981 altså også med et kvindekor. Siden kom et rytmisk kor til, - det kor, som i dag synger under navnet ”Mint Singers”.

I 1989 blev Horsens Korskole opløst, og Kvindekoret måtte arbejde videre som selvstændigt kor og med et nyt navn: Kvindekoret ”Crescendo”.

Koret har optrådt ved mange koncerter i Horsens og omegn i alle årene, og opnåede snart at blive betragtet som et af byens bedre kor.


Kor-ture:
Vi har sunget koncerter i flere andre dele af Danmark i tidens løb, og i 1994 var vi første gang i udlandet.

Vi blev inviteret til Letland af et kvindekor fra Kekava, som ligger ca. 10 km syd for Riga. Det var nok den største oplevelse, som vi nogensinde har haft: Vi anede ikke, hvad vi skulle forvente af de fem dage, vi skulle være i Letland, for på det tidspunkt kendte ingen i Vesteuropa ret meget til landene og befolkningerne øst for ’jerntæppet’. Det viste sig, at medlemmerne af ’Daugaviete’ (værtskoret) havde sat alle sejl til for at arrangere nogle helt fantastiske dage for os. Vi blev behandlet og forkælet som dronninger, og vi fik lov at optræde i dejlige omgivelser og for fulde sale. Derudover havde de tilrettelagt nogle udflugter rundt i landet, så vi havde en masse indtryk med os hjem. Vi drog hjem derfra med kendskab til et land og et folk, som nok var materielt meget fattigere end Danmark og danskere, men som mentalt var i besiddelse af en rigdom, som vi kunne misunde dem.

Senere i 1994  kom ’Daugaviete’ (koret fra Kekava) så på genbesøg, og vi gjorde, hvad vi kunne, for at gengælde deres gæstfrihed.

I 1995 var vi en kort tur i Moss i Norge sammen med Håndværker- og Industriforeningens kor.

I 1997 rejste ”Crescendo” for anden gang til Letland. Denne gang havde vi entreret med en dansk hotelejer i Cesis – ca. 60 km. nordøst for Riga. Han havde arrangeret vores rejse og ophold de første dage af turen. Efter mange gode oplevelser i Cesis-området, hvor vi igen kom i kontakt med mange letter, drog vi til Riga for at medvirke i et overdådigt korstævne, hvor kor fra hele Letland - samt en hel del lettiske kor fra andre steder i verden - kom til Riga for at synge sammen. Kun ganske få udenlandske kor var inviteret med, og ”Crescendo” var altså ét af dem. Vi nød at være sammen med vore lettiske venner igen, og ”Daugaviete” var tydeligt stolte af at kunne præsentere deres danske forbindelse.

Det var stort at være repræsentant for dansk kormusik, både ved de koncerter, som vi selv skulle synge, og ikke mindst ved de to dages stævne på den megastore scene ude i skoven udenfor Riga. Ved den første koncert (lørdag) skulle synges musik med orkesterledsagelse. Programmet bestod af både lettisk kompositionsmusik og mere kendt vestlig musik. Der var 8.000 sangere ved denne koncert og et orkester på 130 musikere. Vi fik plads sammen med alle de andre og sad og vinkede med vores små dannebrogsflag. Midt i koncerten blev vi præsenteret specielt. Det viste sig, at der kun var 3 (tre) kor med, som ikke var af lettisk oprindelse: et mandskor fra tyskland, et japansk kor – og så os!

Om søndagen var det tid for den lettiske folkemusik/sang. Foruden de 21.000 (!) sangere var der denne dag også optræden af en meget stor flok dansere. Det var en fantastisk dag, hvor vi kun med nød og næppe og en stor portion forhandlingskunst fra ”Daugaviete” fik lov at deltage. Da vi skulle marchere ind på kæmpescenen, blev vi stoppet af én af ’vagterne’: Dette var en koncert for og med letter, så vi måtte ikke være med! Vi kunne argumentere med, at vi faktisk havde øvet os hjemme på sangene, så til sidst fik vi lov at komme med på scenen, men denne dag uden dannebrog.

De to rejser til Letland har været nogle oplevelser, som ingen af deltagerne nogen sinde vil glemme. Sjældent har vi oplevet så meget på så kort tid, sjældent har vi været så tæt på nogle ellers helt fremmede mennesker og sjældent har vi både grinet og grædt så meget!

I 2002 rejste vi igen udenlands. Denne gang var målet Berlin, hvor vi havde kontakt med en lokal organist. Der var arrangeret koncert i ’hans’ kirke, Marienfelder Dorfkirche i den allersydligste udkant af byen, samt i Berlins Domkirke. Marienfelder Dorfkirche var et herligt rum at synge i, faktisk ét af de bedste rum, vi nogen sinde har prøvet, - men desværre kom der næsten ingen tilhørere… koncerten fandt sted samtidig med en fodboldfinale, hvor Schalke 04 skulle spille!

Til gengæld var der mange mennesker i Domkirken. Vi skulle deltage i en aftengudstjeneste, og vi blev budt velkommen af præsten. Inden tjenesten viste organisten, Peter-Michael Seifried, os rundt i hele kirken, - også de steder, hvor turister normalt ikke kommer! Det var spændende, og det var en god musikalsk oplevelse at synge fra Domkirkens pulpitur. Én af de satser, vi sang (Kyrie fra Rheinbergers Messe i A-Dur), var med ledsagelse af kirkens store og gamle orgel.  I en anden sats (Jacobin Pojat) kunne vi udnytte hele pulpiturets bredde: i den sats forekommer mange glissader samt hvisken og skrig, og den helt fysiske bevægelse mellem stemmerne kom for alvor til sin ret i dette rum.


Koncerter i øvrigt:
I tidens løb har koret sunget et utal af koncerter mange steder og med et meget varieret repertoire.

I de første år lavede vi en del koncerter sammen med de andre kor i Horsens Korskole, og det var altid spændende.

Senere har vi lavet nogle flotte, rytmiske koncerter sammen med rytmiske musikere, Derudover har vi optrådt med verdsligt repertoire i forsamlingshuse, spillesteder, alderdomshjem osv., og vi har sammensat alle slags kirkekoncerter - både a cappella og med akkompagnement - så de passede ind i den tid på kirkeåret, hvor de skulle synges. Som noget helt unikt opførte vi i 1996 Haydns Orgelmesse med professionelle, symfoniske musikere.

Senere har vi haft fornøjelsen af at opføre flere større værker med instrumental ledsagelse: Brahms, ”Vier Gesänge für Frauenchor, Zwei Hörner und Harfe”, Holst, ”Hymns from Rig Veda”, Britten, ”A Ceremony of Carols” og Fauré, ”Requiem”.

I 2003 prøvede koret at indsynge et par rytmiske numre i et lydstudie i Tønder. Det foregik på helt professionel vis med én sanger i studiet ad gangen og lydmand til at optage og redigere resultatet, som blev flot, flot.


Før Søndagen – DR:
I foråret 2005 var ”Crescendo” inviteret til at medvirke i ’Før Søndagen’ som medlemmer af en syngende menighed i Skanderborg Slotskirke.

Herefter blev vi bedt om at være i front som det ene af to kor i optagelserne til ’Før Søndagen’. Alternerende med Klosterkirkens Herrekor og sammen med ca. 150 begejstrede sangere optog vi i november 2005 ti ’Før Søndagen’-udsendelser og en adventsgudstjeneste. Disse udsendelser var til udsendelse på DR1 hver lørdag fra dagen før 1. søndag i advent (26.-11.) og til dagen før 4. søndag e. h.t.k. (4. februar).


Vores musik:
I 1989 komponerede Søren Hedegaard Sørensen tre motetter til koret; tre Davidssalmer (Ps.23, Ps.67 og Ps.95) med meget forskellige tekstindhold og meget forskellige musikalske udtryk.

Som gave til koret i anledning af vores 10 års-jubilæum komponerede han ”Erantis”, - en sats med tekst af Johs. Johansen, som handler om den lille ukuelige og livsbekræftende forårsbebuder, som trodser sne og kulde og lyser op i kolde tider. Ligeledes har sangerne i ”Crescendo” i alle årene sunget ukueligt og livsbekræftende med hinanden og for utallige tilhørere.  Vi har levet med hinanden ’ i medgang og i modgang’, og vi har grinet og grædt og lavet musik, så det kunne mærkes helt ind i hjertekulen på os selv - og heldigvis også mange gange på tilhørerne.


Kvindekoret "Crescendo" har været på koncertrejse til Island:
Koret rejste fra Horsens onsdag d.24.-5. og fløj fra Kastrup til Reykjavik, hvor der var bestilt overnatning på vandrerhjemmet.

Kristi Himmelfartsdag medvirkede koret ved en gudstjeneste i den meget smukke og spændende 'Langholtskirkja'; og efter gudstjenesten kunne islændingene høre en koncert bestående af et meget blandet kirkemusikalsk repertoire, hvoraf en stor del var dansk komponeret.
Efter koncerten blev der budt på et overdådigt kagebord, og her underholdt koret med bl.a. nogle rytmiske sange.

Fredag d.25.-5. var der arrangeret udflugt til bl.a. Tingvallasletten, Gullfoss-vandfaldet, et geyser-område og flere andre steder.

Samme aften afholdt koret en verdslig koncert i Nordens Hus. Begge de to koncerter var meget vellykkede, og publikum udtrykte stor tilfredshed.

Lørdag var fridag, hvor en stor del af koristerne var på havet for at se hvaler. Der blev set en hel del vågehvaler samt div. havfugle, bl.a. søpapegøjer og suler.

Søndag gik turen først til 'Den blå Lagune', hvor der blev badet i varmt, blåt vand. Det var en fantastisk oplevelse!

Efter badet kørte bussen til Keflavik, hvorfra koret fløj til Kastrup.

Kl. 00.39 mandag d.29.-5. ankom et træt kvindekor til Horsens banegård efter en dejlig kortur fyldt med storslåede naturoplevelser, dejlig musik og et herligt socialt samvær.

 


Jubilæum:
Det var med sommerfugle i maverne, at sangerne i kvindekoret Crescendo mødtes på Rådhuset lørdag den 7. oktober 2006 – sommerfugle af både den forventningsfulde, og også nok lidt nervøse, slags.
 Vi havde glædet os så længe ……

Allerede i foråret tog vi forskud på jubilæet ved at arrangere en koncerttur til Island – om vores fantastiske oplevelser her kan man læse andetsteds på hjemmesiden.

At tage på rejse var en flot markering af jubilæet for korets skyld, men vi ville også gerne give vores familie, venner, ”gamle” korister  og fans! lejlighed til at høre, hvad vi synger og har sunget igennem årene. Feste skulle vi jo også.

Vi startede med et par herlige øvetimer med et yderst veloplagt band, så sangernes forventningerne steg, og jeg tror, vi i koret er enige om, at koncerten blev god, ikke mindst fordi det kunne ses (forhåbentlig også høres), at vi var spændte og tændte og gerne ville give og have en god oplevelse.

Vi sang et meget blandet program, valgt til dels af Bente, til dels af koristerne, fra 25 års repertoire. Noget af det gamle repertoire blev sunget i fællesskab med tidligere medlemmer af koret.

Vi skulle selvfølgelig også servere noget helt nyt: nemlig Bob Chilcotts Jazzmesse, -  det bliver ikke sidste gang, den er på repertoiret!

Det var for os en dejlig koncert, efterfulgt af en lille hyggelig reception, hvor der blev holdt taler, overrakt buketter og roser, sagt skål og til lykke – helt efter bogen og helt igennem vellykket.

Aftenen sluttede af med fest i DUIs lokaler, festdeltagere var nuværende og gamle medlemmer af Crescendo.

Festudvalget havde været i gang med at pynte op i lokalerne, fantastisk flot, vi fik noget godt til ganen, og der var igen taler, samt gaver til de af os, der har været med i alle årene, nemlig Bente, Grethe og undertegnede. Det var varmt og rørende, og endnu en gang blev jeg bekræftet i mine følelser af, at her i koret har man ikke blot KORvenner, men i meget høj grad korVENNER.

 Nogle i koret bar et meget stort ansvar for at dagen skulle blive vellykket, det krævede en hel del arbejde både før dagen og på dagen, TAK skal I have, fordi I gjorde det så flot.

 Jette  -  sølvkorist
 


Kor-weekend på Toppen:
Den første weekend i det nye år, 2007, drog et forventningsfuldt kvindekor mod toppen – af Danmark, med kurs mod højskolen Diget, syd for Skagen.

Forventningerne var høje – det er de altid når vi tager på tur. Men denne gang var de specielt høje, for vi skulle, for første gang, mødes med et andet kvindekor, ”Pi’rne” fra Hjørring.

For Bente er det en gammel historie. Hun har nemlig kendt Pi’rne og deres dirigent, Kjeld Andersen, i mange år, gennem deres fælles DASOM-arbejde , og  Kjeld og Bente har mange gange talt om, hvor sjovt det ku’ være, at bringe de to kvindekor sammen. Det skete i år!

Rammerne var den smukt beliggende højskole ”Diget” ved Bunken syd for Skagen som med sine  skønne lokaler og dejlige mad samt en utrolig god modtagelse fra stedets forstander Nina, dannede de perfekte rammer om vores første – men absolut ikke sidste, kortur sammen.

Vore dirigenter havde på forhånd aftalt repertoire – vi skal nemlig sammen synge en flot jazzmesse af Bob Chilcott til et DASOM-stævne i juni, så et af programpunkterne var fællesøvning af dette værk.

Sangmæssigt klinger de to kor rigtig godt sammen, så det var en meget positiv oplevelse. At vi så også havde det smaddersjovt sammen, var en rigtig dejlig sidegevinst.

Vi var mange, der under lørdag aftenens lange fest, med sangdyster, grin, sjov, fællessang og en masse øl-og rødvinsdrikning måtte konstatere, at vi ikke havde moret os så godt længe. 

Selvom vi arbejdede meget disciplineret, både sammen og hver for sig, var søndagens øveprogram lidt længe om at komme i gang. Stemmerne var ru og hovederne tunge.

Men i gang kom vi, og snart genlød den solrige himmel over Diget af glade lyse – og lidt mørkere, kvindestemmer.

Efter fælles sang af "A nightingale sang in Berkley Square" i Kjelds arrangement, tog vi varm afsked for denne gang med hinanden og Diget.

Men det blev starten på et – forhåbentlig, langt og varmt korvenskab.

Og forhåbentlig ses vi alle igen i marts i Århus, hvor vi atter skal øve fælleskor til DASOM-stævnet i juni.


Det var Sørens ! 
Rigtig mange danskere var med til at markere Syng Dansk dagen d. 25. oktober 2007.

Det var vi i Crescendo også.

Vi markerede dagen på vores helt egen måde; vi arrangerede nemlig en koncert med fællessang under titlen: Det var Sørens!.

Koncerten fandt sted på Horsens Rådhus, hvor vi så ofte før har sunget koncert. Salen var stuvende fuld – ja, faktisk fik vi vrøvl med brandmyndighederne, som ikke ville lukke de sidste ind. Det løste sig dog, og alle fik en plads – de sidst ankomne dog på gulvet!

Aftenen var noget ganske særligt for os, da vi har et helt specielt forhold til netop denne aftens repertoire. Dette indeholdt nemlig både en uropførelse af SØREN og en opfordring fra SØREN!

Og her kommer forklaringen på koncertens noget kryptiske titel: Begge komponisterne vi sang værker af den aften, hedder nemlig Søren! Hhv. Søren Birch og Søren Hedegaard Sørensen.

Førstnævnte er nordjysk kordirigent, komponist og arrangør og han havde opfordret os til at opføre to samlinger af relativt nyskrevne danske sange: ”Tre sommerlige sange” og ”Tre efterårssange” .

Søren Hedegaard Sørensen er lokal kirkeorganist, kordirigent og komponist og har skrevet flere små og større satser til os, bl.a. hans lille søde forårssang Erantis, som har fulgt os i 15 år, og stadig er på repertoiret. SHS havde komponeret en samling ”Af Rugens Sange” med tekster af Jeppe Aakjær, til os, og de blev uropført denne aften.

Behøver jeg nævne, at vi naturligvis havde inviteret begge d’herrer. Og de kom! Og begge nød aftenen. Søren Birch havde ikke på forhånd hørt sine seks sange opført, - han var særdeles tilfreds med resultatet.

Det blev en dejlig aften med masser af sang, både af koret og af publikum, og med fællessangen ”Et lille Land”, skrevet specielt til Syng Dansk dagen, var ingen af de mange tilstedeværende i tvivl om, hvorfor det er så dejligt at synge – sammen. 

Lone.